Den kroniske depression,burde hellere have været titlen på denne film,for den er godt nok slem at komme igennem.
Filmen er kedelig og ikke på nogen måde rar eller spændende at se på.Historien er en stor omgang pladder og man sidder og foragter alle figurene i filmen.
De eneste 2 lyspunkter der er at sige om filmen,er at den giver et ret godt billede af det overfladisk,selvudslettende og egoistiske studenter miljø og på det punkt synes jeg filmen rammer plet,i forhold til virkeligheden.
Sidste lyspunkt er den onde mor i filmen,som er rygende lækker og totalt overstråler sin kedelige datter og havde det været mig,så havde jeg bestemt også valgt moderen frem for datteren,så hvorfor hovedpersonen skaber sig sådan over det,fatter jeg ikke og rent ud sagt følte jeg intet overhovedet for nogle af figuren i filmen.
Dårlig og kedelig ungdoms film,som er set og gjort langt bedre.
Se hellere kundskabens træ,zappa og tro håb og kærlighed,i stedet for denne rædsel af en film.